Simplicity v/ Lone Dalager Kristensen

Dyrupgårds alle 119

5250 Odense SV

kontakt@lonedalager.dk

Tlf.: 29 65 55 48
  • Facebook - Black Circle
  • Pinterest - Black Circle

Foredrag Vi er da en "pæn" familie

Som forældre vil vi gøre næsten hvad som helst for at beskytte vores børn,

og vi ved, hvor mange fristelser der er, og hvilke vores teenagerbørn skal
undgå. Hvorfor skal de gå igennem de samme prøvelser som os selv, når
vi jo kender dem, og kan hjælpe dem med at navigere udenom?

Vi kan ikke ”skåne” eller beskytte vores unge for alt - nogle ting skal de
selv igennem. Vores opgave som forældre er at støtte og vejlede, så godt
som muligt. Og grænsen kan være hårdfin for, hvornår vi hjælper og
vejleder, og hvornår vi beskytter så meget, at vi kommer til at skubbe
dem væk

Kasper og jeg er mor og søn - og vi har været igennem en turbulent tid
de seneste 7 år. En turbulent tid, som for Kasper endte med et misbrug
i en periode, som han nu er ude af. Forholdet er idag genoprettet, og
vi ser lyst på fremtiden - med hinanden og hver for sig.

I vores familie var emnet hash- og stofmisbrug - det kunne for så vidt ligeså godt have været angst, selvmordstanker, cutting, anoreksi eller andre udfordringer, som de unge i dag har. De bagvedliggende mekanismer i familien ligner hinanden.

Vi vil fortælle, hvordan vi kom over på den anden side, og fandt hinanden igen. Videregive vores erfaringer - set både med den unges og forælderens øjne. Vi gør det på en let og levende måde, så du kan godt lade papirservietterne blive hjemme. I løbet af aftenen giver vi vores bud på:

-hvordan ved vi om vi skubber væk eller får vores unge tættere på
-hvordan bevares kontakten mest optimalt
-hvordan bevares fortroligheden
-hvordan holder du fingeren på pulsen som forældre
-hvilke ”faresignaler” er værd at holde øje med

Derudover vil vi vende nogle dilemma'er, som vi tror mange familier står overfor, når teenager og forældre ikke er enige. 
-Når holdningerne stritter i hver sin retning. 
-Når det bliver rigtig svært at styre sine følelser 
-Når kommunikationen svigter. 
-Når vi egentlig bare ønsker at møde hinanden.

I vil få nogle spørgsmål med hjem, I kan vende med hinanden. Opdage, hvor I rent holdningsmæssigt står - både som forældre og som ung. Vores holdninger er ikke ens - og det er måske netop pointen med en ny generation - at de ser tingene i et nyt lys.  Med de fordele og ulemper, der følger med det.

Der bliver mulighed for at stille spørgsmål til os begge.

Velmødt fra Kasper og Lone


Målgruppe
Foredraget henvender sig til familier med unge - og vores håb er, at både unge og forældre vil deltage.


Se evalueringerne fra den 28. november 2017

Se evalueringerne fra den 9. januar 2018

NÆSTEFOREDRAG

Vi er igang med at planlægge de næste foredrag, som kommer til at ligge i 2019.

 

Følg med på facebook, hvor begivenheden også vil blive oprettet.

  • Facebook Social Icon

SKRÆDDERSYEDEFOREDRAG

Vi har valgt også at lave skræddersyede foredrag alt efter målgruppen.

De målgrupper, vi henvender os til, er:
         
         1) Forældre og unge sammen (mest optimalt)
         2) Unge

         3) Forældre
         4) Professionel personale, som arbejder med unge og familier til daglig.

Det mest optimale er at forældre og unge er sammen. Det giver en fælles referenceramme og en unik mulighed for, at forældre og unge kan kommunikere om et svært emne efterfølgende.

Du/I er meget velkommen til at kontakte Lone Dalager på 40403009 for at bestille et foredrag eller høre mere.

HVORFORDELE?

Efter flere års kamp er vi nu klar til at dele vores historie. Og hvorfor overhovedet dele?

For det første håber vi, at vores historie kan hjælpe andre.
Mange situationer og misforståelser kan undgås, hvis vi er bevidste. I virkeligheden gælder det misforståelser generelt. Misforståelserne spidser så til, når vi kommer ud over grænsen for, hvad vi individuelt finder acceptabelt. Hvad enten der er tale om stoffer, anoreksi, selvmords tanker, cutting, angst eller andre former for uligevægtig adfærd. Vi reagerer som både som individer og som forældre eller unge. Hvad man skal være bevidst om og tage højde for, vil vi forsøge at give vores bud på denne aften.

For det andet vil vi gerne bidrage til, at enhver familie taler om svære emner på en ikke-dømmende måde.
Vi har oplevet et generationskløft i vores familie, hvor vi ser meget forskelligt på bl.a. brug af rusmidler. Hvordan tackler man det - både som voksen forældre og som ung. Vi fortæller, hvilken forvandling, vi har gået igennem og hvordan vi håndterer det idag - velvidende vi stadig har en vej at gå sammen.

For det trejde hjælper det os selv at dele vores historie.

Vi er kommet ud på den anden side, hvor misbruget og med-misbruget ikke længere holder os fast. Vi har kæmpet med mønstrene og vundet kampen. Stadig er der situationer, vi ikke har talt igennem eller vendt med hinanden, og måske kommer vi aldrig til det. Det, vi fokuserer på er, hvad status er i dag. Ved at holde foredraget fornemmer vi, at vi vil komme endnu tættere på hinanden på en god og positiv måde.