Magt eller ansvar

 

 

Overvejer du, hvad og hvordan du siger, det, du siger, når du taler?
 

Forskningen taler i disse dage om, at vi bliver mindre empatiske, mere selvoptagede og
selvcentrerede samt mere umoralske, når vi får tildelt magt. At det rent faktisk har direkte indvirkning på vores hjerne, så den ændrer sig - rent fysisk. (kilde: https://www.zetland.dk/historie/s8DPyrMy-ae2KvJdE-288b1)

 

Jeg har i mine over 20 år på arbejdsmarkedet faktisk oplevet mindre sympatiske chefer, som egentlig godt kunne matche beskrivelsen. De seneste dage har jeg også læst artikler, hvor gode, arbejdsomme og ordentlig borgere føler sig sat i bås og mærket -enten som en borger der ikke ønsker at arbejde, eller som en borger, der ikke har evner til at være sammen med sine børn. Mærkater, som uanset hvor meget de har kæmpet, og stadig kæmper, hænger fast. De oplever omverdenen har mærket dem og hverken ser eller opdager de ændringer, de foretager eller det mennesker, de sidder over for. Mærkatet hænger så godt fast, at de mennesker de møder i vores system på forhånd har afsagt deres dom over dem -måske endda førend de har mødt dem.

 

Uanset om der er tale om den magt ledere udøver eller om den magt, stereotyper og mærkater har, så er der ud fra mit perspektiv tale om en magt, som er ubevidst og som vi -uden at ligge tanke i det - blot udøver eller praktiserer. Det er kendt, det er trygt og sådan gør vi her. 

 

Vi lever i et af de mest lykkelige lande i verden og så taler vi - og forsker i - hvad magt over andre mennesker gør ved os. Hvad er det for en retorik? Og hvorfor forsker vi overhovedet i det - ved vi ikke, at der hvor vi ligger vores fokus er, også der hvor vores opmærksomhed er? Vores opmærksomhed på magt, betyder måske at magt bliver attraktivt - tanker som ”Jeg er nødt til at være den, der har magten - ellers er der andre der har magten over mig” - kunne være en af de dem. Jeg er i hvert til fald fristet til at få tanken.

 

Artiklen om magt fik mig til at reflektere både indholdet i artiklen og retorikken. Så bær over med mig, hvis dette skriv er en smule rodet, men mine refleksioner fik mig virkelige vidt omrking.

Først og fremmest fordi jeg tænkte, hvad f… bilder vi mennesker os ind? Vi ved da SÅ meget og har vel egentlige alle vores basale behov dækket - hvorfor har vi brug for at have magt over andre? Og overvej et kort øjeblik - hvad hvis magt blev erstattet af ordret ”ansvar”. Alle mennesker der sidder i ledende stillinger, eller har jobs hvor de har med deres medmennesker at gøre  - læs dette med hjertet!

I har ikke magt, I har ANSVAR. Og I har en forbandet forpligtigelse til at tage vare (ikke kun på jer selv) men også på de mennesker, I leder, skal rådgive eller foretage beslutninger for. I har pligt til at være ydmyge, ordentlige, medmenneskelige, empatiske, lyttende og ikke mindst respektfulde. Uanset om den person, der sidder over for jer - måske for en stund - ikke er i stand til at træffe beslutninger eller bare er for syg til at overskue deres hverdag.  Eller måske er det en medarbejder, som ikke præsterer optimalt fordi vedkommende gennemgår en periode af sit liv, som er svær - det kan være små børn, ægteskab, der knager, stress på job, flytning, dødsfald i familien - you name it!

Hvorfor har I ikke evnen til at forestille jer, at situationen under uheldige omstændigheder kunne være omvendt. Tænk, om det var dig der sad der, og havde mistet livsgnisten grundet omstændigheder, som måske ikke alle alene er ens egen skyld.

 

Fyens Stiftstidende kørte på for år tilbage en artikelserie om LYKKE- og her var blandt andet en historie om en hjemløs mand, som var lykkelig fordi han var kommet så langt, at han faktisk havde fået sin egen lejlighed. Det var lykke for ham. Læste man historien ville man opdage, at den mand 6 år tidligere faktisk havde et lederjob i en stor organisation, en skøn kone og 2 fantastiske børn, og sammen boede de i et hus, som var mere værd end et gennemsnitlig hus i Danmark. Alt det havde han mistet grundet et arbejdspres, som drev ham ud i drikkeri, som til sidst også kostede ham hans familie.

 

Så kære forskere, ledere, og alle os, der har med mennesker at gøre. Kig i spejlet hver morgen og beslut dig for at være respektfuld og empatisk. For det er faktisk et VALG, vi har. Hvis vi vælger at tro på forskningen og tage det perspektiv at; ”Nåårh, ok, så forstår jeg bedre hvorfor jeg fornemmer, der er nogen der ikke bryder sig om mig, fordi jeg er leder. Det er fordi min hjerne rent faktisk ændrer sig - og det er jo ikke min skyld. Forskningen viser jo, at det sker bare, når man får magt” - så NEJ, hvordan vi opfører os er et VALG - og du har til enhver tid et valg!

Du har altid valget; Vil du håndtere en udfordrende situation ved at bruge din empatiske side og være respektfuld overfor det menneske, du har overfor dig - eller vil du udstede dine ordrer direkte og primært under hensyntagen til dit og organisationen mål. 

 

Brug valget - brug det valg til at være det menneske, du rent faktisk gerne selv vil møde - og det menneske du rent faktisk selv gerne vil ledes af… - lad være med at blive et offer for den retorik vi har en tendens til at have i vores ellers så lykkelige land.

 

Og tak til alle jer, der allerede har truffet valget og på trods af vores retorik, leder, rådgiver, vejleder og guider med hjertet som en fast bestanddel i kommunikationen.

Share on Facebook
Please reload

Seneste blogindlæg

September 8, 2017

September 5, 2017

August 18, 2017

August 1, 2017

Please reload

Arkiv
Please reload

Følg os
  • LinkedIn Social Icon
  • Facebook Basic Square

Simplicity v/ Lone Dalager Kristensen

Dyrupgårds alle 119

5250 Odense SV

kontakt@lonedalager.dk

Tlf.: 29 65 55 48
  • Facebook - Black Circle
  • Pinterest - Black Circle