Når målgruppen vælges for målgruppens skyld

September 27, 2017

I min coach virksomhed henvender jeg mig til to målgrupper:

- unge mellem 17 og 25 og

- mennesker, som tror på forebyggelse frem for symptombehandling

 

Jeg forklarede en aften min søn på 19, hvorfor jeg havde valgt de målgrupper og hans kommentar var: "Jeg tror ikke, jeg har hørt om nogen, der har valgt målgruppen for målgruppens skyld." - og den sætning har jeg tænkt en del over...

 

Valgt målgruppen for målgruppen skyld.

 

Jeg kan mærke, jeg er fyldt op af beregnende adfærd for at kunne tjene penge. Jeg orker ikke inddele kunder i deres alder, behov, demografi m.m. for at kunne "markedsføre direkte til dem" - og i virkeligheden være bedre til at sælge flere varer, så jeg kan tjene flere penge.

 

Jeg har arbejdet med markedsføring i mange år - og jeg synes det er dødt, uden sjæl, beregnende og kalkulerende - og jeg er færdig med det...

 

Så jeg blev faktisk oprigtig glad da min søn konstaterede jeg har valgt målgruppen for målgruppen skyld - for det har jeg jo...

 

De unge mellem 17 og 25 i særdeleshed. De står på tærsklen til deres voksenliv, de er blevet bombarderet med krav, forventninger, formaninger og deslige igennem deres liv - og nu skal de til at omsætte det. Og de ser slet ikke de ressourcer og det potentiale, de selv har... - eller mange af dem gør ikke. Det vil jeg gerne bidrage med at de får øje på.

 

Jeg kan sige mange, fordi jeg allerede har coach'et mange unge og mødt seriøse, ansvarsfulde og pligtopfyldende unge. De vil gerne gøre det godt, og i den proces glemmer de sig selv - hvad deres håb, drømme og ønsker er. Faktisk er der mange unge, som med fordel kunne være mere selviske. Ikke på den egoistiske måde - mere på en - "det er vigtigt først selv at tage iltmasken på, når flyet styrter, hvis du vil være i stand til at hjælpe de andre i flyet" - måde.

 

Evolutionen gør, at de babyer, der fødes i dag har en større bevidsthed end da jeg, som er voksen, blev født. Det vil sige, de unge har brug for at blive mødt og forstået på en måde som respekterer den bevidsthed - og som ser dem ligeværdigt.

 

Derudover har de unge den fordel, at de har muligheden for at justere, opbygge eller ændre de vaner, de har, på en let og ubesværet måde.

Det betyder, at når de har motivationen, så kan jeg hjælpe dem på ganske kort tid. Fordi de er hurtige til at teste nye ting af, de er åbne overfor nye måder at tænke, handle og føle - og så mærker de tydeligere sig selv. De kan altså bruge deres følelser som radar'en i deres liv. De skal blot gøres opmærksom på, hvor vigtig radaren er...

 

Så helt klart - målgruppen valgt for målgruppen skyld - det giver mig glæde, det giver mig en følelse af at jeg gør en forskel og så må det jo briste eller bære, om jeg kan tjene nok.

 

Jeg har en tro på, at vi i fremtiden skal fokusere mindre på indtjening og vækst og mere på glæde og livskvalitet - og jeg kunne jo starte med mig selv. Så det gør jeg... - ved at vælge målgruppen for målgruppen skyld ;-)

 

 

 

 

Share on Facebook
Please reload

Seneste blogindlæg

September 8, 2017

September 5, 2017

August 18, 2017

August 1, 2017

Please reload

Arkiv
Please reload

Følg os
  • LinkedIn Social Icon
  • Facebook Basic Square

Simplicity v/ Lone Dalager Kristensen

Dyrupgårds alle 119

5250 Odense SV

kontakt@lonedalager.dk

Tlf.: 29 65 55 48
  • Facebook - Black Circle
  • Pinterest - Black Circle